Om projektet

1. Forskningsprojektets formål
2. De centrale spørgsmål bag projektet
3. Aktuel forskning på området
4. Teoretisk udgangspunkt
5. Videnskabelig relevans
6. Afgrænsningsproblemer
7. Delprojekterne
8. Finansiering og projektperiode

1. Forskningsprojekts formål

er at udarbejde en dansk editionshistorie, dvs. en historisk og systematisk fremstilling af, hvilke videnskabelige udgaver der er blevet foranstaltet i Danmark eller af danske lærde fra renæssancen frem til i dag. Projektet er tværfagligt i sin ansats og har tre tyngdepunkter:

  1. udgaver af græsk og latinsk litteratur, især fra antikken, men også af latinske værker fra middelalder og renæssance
  2. udgaver af vestnordisk og dansk middelalderlitteratur
  3. udgaver af nysproglig dansk litteratur (dvs. litteratur opstået efter bogtrykkerkunstens opfindelse).

Danmark har en århundredlang tradition på alle tre felter, men ingen har nogensinde kortlagt den.

2. De centrale spørgsmål bag projektet er følgende:

  • Hvilke forfattere og hvilke enkeltværker inden for de nævnte litteraturer er blevet udgivet i Danmark fra renæssancen til i dag?
  • Hvilke serier er de evt. indgået i; hvilke udgiverselskaber eller andre organisationer har initieret projekterne, organiseret og gennemført dem?
  • Hvordan har udgivelserne forholdt sig til nationale og internationale kánoner? Affirmativt, reproducerende, kritisk, formativt?
  • Hvilket udstyr har udgivelserne fået, videnskabeligt såvel som boghåndværksmæssigt?
  • Hvem har bekostet udgivelserne?
  • Hvilke begrundelser har udgivelserne fået? Hvilke videnskabelige og/eller ideologiske egitimeringer?
  • Hvad har man igennem de skiftende tider ment at kunne bruge de historiske tekster til?
  • Hvad betyder de digitale medier, ikke mindst Internettet, for udgavernes organisering, udformning, spredning, stabilitet og holdbarhed?

3. Aktuel forskning på området

Editionshistorie er et nyt forskningsfelt, også i vore nabolande. I 2005 blev der i Holland afholdt en konference om udgivervirksomhedens betydning for opbygningen af Europas nationalstater, og i forlængelse heraf et møde i European Society for Textual Scholarship om »Histories of Editing«. Akterne fra ESF-konferencen blev trykt i Editing the Nation's Memory. Textual Scholarship and Nation-Building in Nineteenth-Century Europe, red. af Joep Leersen & Dirk Van Hulle (2008). Et udvalg af akterne fra ESTS-mødet blev publiceret i selskabets årbog Variants vol. 5 (2006).

I Tyskland søsatte man i 2005 en serie, Bausteine zur Geschichte der Edition (udg. af Rüdiger Nutt-Kofoth & Bodo Plachta). Hidtil er der udkommet to bind (begge i 2005), hvoraf det ene genoptrykker dokumenter til tysk editionshistorie (artikler, markante udgaveindledninger m.v. 1745-1970); det andet er en række længdesnit i tysk udgivelseshistorie, koncentreret om enkeltforfattere (»Lessing-Editionen«, »Goethe-Editionen« osv.). På opfordring af udgiverne forberedes nu et bind om skandinavisk editionshistorie fra ca. 1500 til 2000 med hovedvægten lagt på nysproglig litteratur, dog også med kapitler om hhv. norrøne og ældre østnordiske tekster. Bindet hedder Skandinavische Editionen og henvender sig altså til et tysk publikum.

I Sverige skriver Paula Henrikson siden 2006 på en afhandling om svensk editionshistorie fra renæssancen til nutiden (Från texternas slagfält). Afhandlingen skal rumme en så vidt muligt fuldstændig bibliografi over svensksproglige udgaver siden ca. 1500, men har i øvrigt karakter af punktnedslag i materialet.

I Norge arbejder Ståle Dingstad og Aasta Maria Bjorvand Bjørkøy siden januar 2010 på en Norsk edisjonshistorie 1800-2000. Den skal i alt væsentligt behandle nysproglig litteratur og former sig som længdesnit i vigtige forfatterskabers udgivelseshistorie.

I Danmark findes der ingen større editionshistoriske fremstillinger, men der foreligger enkelte forarbejder. De må imidlertid systematisk kortlægges, udnyttes og suppleres med egne undersøgelser på et metodisk grundlag.

4. Teoretisk udgangspunkt

Videnskabelige udgaver har ofte forsøgt at »eliminere historien« ved at præsentere en overleveret tekst, der var så tæt på oprindelsen eller kilderne som muligt. Men i en vis forstand er denne bestræbelse umulig, for udgaverne er også selv indfældet i historien. Udgivernes praksis og deres bagvedliggende teori er lige så historiske fænomener som deres genstande, teksterne, og denne erkendelse er basis for editionshistorien som videnskabelig disciplin.

Emnet for editionshistorien er udgivervirksomheden betragtet som en selvstændig videnskab med egne mål, motiveringer, metoder, teoridannelser, vilkår, resultater og institutioner - alt sammen underkastet historisk forandring. Således anskuet er editionshistorien en gren af videnskabshistorien. I den editionshistoriske fremstilling strejfes eller inddrages imidlertid en række andre perspektiver: det bevidstheds- eller ideologihistoriske (de skiftende opfattelser af, hvad man skulle bruge de gamle tekster til, altså motiveringernes historie), det institutionshistoriske (udgiverselskabernes historie), det litteratursociologiske (finansieringens og distributionens historie), det boghistoriske (udgivelsernes udstyr) og det bredere mediehistoriske (overgangen fra bogtrykte til digitale udgaver). Editionsvidenskabelige diskussioner vil blive omtalt som en konsekvens af både det videnskabshistoriske og det ideologihistoriske perspektiv.

Editionshistoriens faktiske forløb er ikke blot bestemt af generelle faghistoriske problemstillinger, teoridannelser og metoder samt af sociologiske faktorer som økonomi og institutioner, men også af konkrete udgavebehov, der varierer for de enkelte fagområders, forfatterskabers og værkers vedkommende. Af hensyn til generaliseringsmulighederne er det sidste perspektiv imidlertid underordnet de øvrige i Dansk Editionshistorie. Overhovedet tilstræber projektet at forbinde beskrivelsen af det empiriske materiale, de faktiske udgivelser, tættest muligt med de generelle faghistoriske og sociologiske udviklinger.

Editionshistorien kan omfatte både videnskabelig udgivervirksomhed, kommerciel forlagsudgivelse uden videnskabelige prætentioner og semi-private udgivelsesformer (fx via Internettet); men i Dansk Editionshistorie ligger fokus på rækkens første led.

5. Videnskabelig relevans

Det er i sig selv værdifuldt at få kortlagt den del af dansk videnskabs historie, som udgøres af de videnskabelige udgavers historie. En Dansk Editionshistorie bør ganske enkelt findes, ligesom der findes danske litteraturhistorier og en dansk filosofis historie. Men derudover kan projektet være med til at forstærke fagmiljøernes bevidsthed om, at litterære værker altid tilegnes gennem udgaver, som er styret af bestemte forståelseshorisonter, hensigter, antagelser og valg. Projektet kan derigennem bidrage til at styrke fagvidenskabernes metodiske selvrefleksion og deres historisk-empiriske forankring. Dette potentiale findes både »indadtil« i retning af editionsfilologien, hvor de videnskabelige udgivere kan blive mere bevidst om, at de foretager historisk betingede valg og fortolkninger, og »udadtil« i retning af udgavernes professionelle brugere, der kan oparbejde en større bevidsthed om, at en udgave ikke blot er en udgave - endsige et værk.

6. Afgrænsningsproblemer

Rygraden i projektet er den historiske linje, der tegnes af danske udgaver fra græsk-latinsk oldtid over nordisk middelalder til dansk nyere tid. Projektets anlæg rummer på samme tid en progression og en gradvis indsnævring af fokus. Men der er undtagelser indbygget, idet projektet fx også behandler udgaver af den latinske litteratur fra middelalder og renæssance. Derudover rummer projektet andre afgrænsningsproblemer, som der delvis er taget stilling til. De må naturligvis finjusteres, når arbejdet begynder.

Vægten i projektets sidste bind (nysproglig dansk litteratur) vil ligge på udgivelsen af (skøn)litterære værker, mens ordbøger samt sprog- og faghistorisk motiverede udgivelser kun vil blive behandlet perifert. Men dels er litteraturbegrebet historisk foranderligt, så jo længere man går bagud i tiden, desto mere vil det også omfatte værker, som idag henregnes under faglitteraturen. Dels er der omvendt sket forandringer i synet på ældre, fx antikke værker, som på deres tilblivelsestidspunkt ansås for at være litterære og i dag læses for deres kulturhistoriske eller sproglige værdi. Endelig er en række vigtige udgivelser inden for især det gammeldanske felt, som nødvendigvis må behandles af en dansk editionshistorie, sproghistorisk motiverede. Af disse grunde vil der være forskel på graden af inklusivitet i de tre bind, således at bd. 1-2 i højere grad end bd. 3 omhandler udgivelser af faglitterære og sproghistorisk interessante værker.

Der eksisterer også en afgrænsningsflade i forhold til historikernes kildeudgaver, i hvert fald for så vidt angår dansk/nordisk stof. Disse udgaver falder i et vist omfang inden for Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs område, fx Diplomatarium Danicum. Værkets bd. 3 vil derfor rumme et kapitel om de historiske kildeskriftudgaver, skrevet af en editionsteoretisk bevidst historiker.

Ordet dansk i projektets titel kalder på en nærmere definition. Historisk-geografisk fungerer »dansk« som betegnelse for de landområder, der i et givet tidsrum har hørt til Danmark, dvs. fra middelalderen frem til 1814 også Norge, frem til 1864 også Sydslesvig og Holsten, frem til 1944 også Island, frem til i dag også Færøerne og Grønland. Men det afgørende kriterium for, at værket kan behandle udgivelser, dels af disse landsdeles litteraturer, dels forestået af lærde fra disse landsdele, er, at de pågældende udgivelser er indgået i og har haft betydning for dansk videnskabs historie generelt.

Tyngdepunktet for forståelsen af »dansk« forskyder sig fra bind til bind. I bd. 1 ligger det på udgivernes virkekreds (Danmark før og nu), idet værkernes sprog ikke kan bruges som distinktivt medium. Også udenlandske forskeres udgaver af latinske værker, skrevet af danske (fx Saxo) og udgivet i Danmark, hører naturligt med her. - I bd. 3 ligger tyngdepunktet omvendt på værkernes sprog (idet udgaver af dansk litteratur foranstaltet i udlandet også menes at høre med til dansk udgivertradition - omend de er få). - I bd. 2 kombineres de to hovedkriterier i en slags ligevægtsforhold: Her er tyngdepunktet dels bestemt af udgivernes virkekreds (for så vidt angår de norrøne værker), dels af værkernes herkomst (for så vidt angår de gammeldanske værker).

Projektet indbefatter udenlandske forskeres bidrag til udgivelse af dansk litteratur (såvel som danske forskeres udgivelser af dansk litteratur foretaget på udenlandske forlag). Men det indbefatter ikke danske forskeres bidrag til udgivelser inden for andre nyere filologier, fx den germanske og den romanske. Det er altså ikke værkets primære sigte at kortlægge, hvad danske forskere har udgivet, men hvad danske (og udenlandske) forskere har bidraget med i form af udgivelser inden for projektets hovedområder, herunder dansk litteratur.

Projektet vil ikke beskrive de danske bidrag til Bibelfilologien (Qumran og Nag Hammadi-fundene).

Bibeloversættelser og andre oversættelser falder uden for projektets rammer, med mindre de indgår som dele af et udgiverprojekt, der på anden måde kræver at blive behandlet som del af Dansk Editionshistorie.

Musikudgivelser omtales som specialdiscipliner i forbindelse med Monumenta Musicae Byzantinae (bd. 1) og nordiske folkeviseudgaver (bd. 3), men behandles i øvrigt ikke.

Udgaver af middelalderlige danske runeindskrifter omtales naturligvis i bd. 2, og eftersom de middelalderlige indskrifter i hvert fald i nyere tid gerne findes udgivet sammen med det øvrige danske runekorpus, vil udgaver af førmiddelalderlige såvel som middelalderlige runeindskrifter blive omtalt her.

I forhold til udgavernes videnskabelighed er der også afgrænsningsbehov. Projektet fokuserer på de videnskabelige udgaver, dvs. historisk-kritiske og kritiske udgaver samt studieudgaver, men inddrager ikke rene læseudgaver. Skoleudgaver kan formentlig langthen betragtes som derivative i forhold til de videnskabelige udgaver, i hvert fald i tekstkritisk henseende, men bør behandles, hvor de indeholder fyldige kommentarsektioner. Semi-videnskabelige udgaver a la Billeskov Jansens Holbergs værker i 12 bind (1969-71) og Gyldendals Bibliotek, Dansk litteratur (1964-65) bør også nævnes, men mere perifert end skoleudgaverne.

7. Delprojekterne

Projektet sigter primært mod at tilvejebringe bogværket Dansk Editionshistorie. Værket tænkes opdelt i tre bind omhandlende hhv. det græsk-latinske, det middelalderlige (norrønt-gammeldanske) og det nysproglige (danske) stof. Arbejdet med de enkelte bind organiseres som tre delprojekter med hver sin fagkyndige redaktør:

  • Bd. 1 redigeres af lektor, ph.d. Christian Troelsgaard, Saxo-instituttet (KU)
  • Bd. 2 redigeres af lektor, mag.art. Britta Olrik Frederiksen, Nordisk Forskningsinstitut (KU)
  • Bd. 3 redigeres af lektor, dr.phil. Johnny Kondrup, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab (KU)

Sammenhængen mellem de tre delprojekter sikres organisatorisk af en projektleder/hovedredaktør (Johnny Kondrup) og en akademisk redaktionssekretær (ph.d.-stipendiat). Hovedredaktøren, de øvrige delredaktører og redaktionssekretæren arbejder som redaktionelt team.

Sammenhængen mellem delprojekterne vil desuden blive sikret gennem afholdelse af to interne seminarer for samtlige medarbejdere, så der kan opbygges en fælles forståelse af værkets sigte. Det samme formål tjener en større konference om editionshistorie, der planlægges afholdt i samarbejde med Nordisk Netværk for Editionsfilologer (september 2011). Endelig planlægges der et internt seminar for hvert af de tre binds medarbejdere med henblik på problemer, som er specifikke for det enkelte delprojekt.

8. Finansiering og projektperiode

Projektet har et samlet budget på ca. 10 mio. kr. Heraf dækkes de 6 mio. af VELUX FONDENs humanvidenskabelige satsning, mens deltagerne investerer egen forskningstid til en værdi af knap 4 mio. kr.

Projektet gennemføres over en femårig periode: fra 1. januar 2011 til 27. januar 2016, og afsluttes med publiceringen af et bogværk i fire bind. Desuden regnes der med, at ph.d.-stipendiet vil afkaste en editionshistorisk afhandling. Der vil undervejs blive publiceret artikler i faglige tidsskrifter, især om disciplinen editionshistorie, og der vil blive holdt foredrag såvel på de interne seminarer som på den planlagte store konference om editionshistorie. Foredragene fra konferencen vil blive publiceret som et selvstændigt bind i Nordisk Netværk for Editionsfilologers skriftserie.